Demokrati og pluralisme

Politisk Teori og Idéhistorie

Forelæsning 11 (uge 48)
 Regeringsbegrebets ”anatomi”: et tilbageblik

Fra ”få” til

”mange.”

Styrer

Styret
Enkelt individer,
plebsen og/eller
folket.
Polis
 De to regeringsparadokser

Det fornuftige folk De ”gode” love gør

og/eller de fornuftige folket og/eller
filosoffer skriver de filosofferne
”gode” love. Regeringens
fornuftige.
(andet)
paradoks

Regerings første paradoks som

løsning på regeringens andet
paradoks.

“For a young people to be able to relish sound principles of political theory and
follow the fundamental rules of statecraft, the effect would have to become the
cause; the social spirit, which should be created by these institutions, would have
to preside over their very foundation; and men would have to be before law what
they should become by means of law.”

Rousseau, The Social Contract (1762)

 Demokrati som regering

Repræsentationen af ”folket” er både

nødvendig og udemokratisk.

Direkte demokrati Repræsentativt demokrati

Demokrati som
institutionalisering
af ”magtens tomme
rum.”

Kosmopolitisk demokrati Radikalt demokrati

1. transformation 2. transformation 3. transformation

• Bystater • Nationalstater • Global/overnational
• Direkte • Repræsentativt • Kosmopolitisk?
Spørgsmål:

• Hvorfor er demokrati gået fra at være den værste til at være den bedste
styreform?

• Hvad er det nutidige demokratis største udfordring?

Øvelse:

• Brug 2 minutter til at overveje dette spørgsmål. Vær klar til at dele dit svar
med resten af årgangen.
John Rawls:

• 1921 -- 2002.

• Sammen med Habermas anses Rawls for at være en

af de vigtigste politiske filosofer i det 20.-
århundrede; uddannet på og professor ved
Harvard University; udvikler en revidering af den
liberale tradition med inspiration i Kant; målet er at
udvikle en teori om retfærdighed, der tillader
mennesker med forskellige baggrunde af leve
sammen i fred og orden..

• Blandt de vigtigste værker i forfatterskabet er A

Theory of Justice (1971) and Political Liberalism (1993).

“How is it possible for there to exist over time a just and

stable society of free and equal citizens, who remain
profoundly divided by reasonable religious,
philosophical, and moral doctrines?”

Kant - Rawls, Political Liberalism, p. 4.

 Rawls’ revision af den liberale tradition: fra Mill til Kant

Mill: liberalisme baseret Kant: det kategoriske

på en substantiel vision imperativ som ikke-
af frihed. substantiel frihed.

Rawls: den substantielle Rawls: ideen om det

vision går imod ønsket kategoriske imperativ
om pluralisme. muliggører pluralisme.

Rawls’ motto: ”Politisk, ikke metafysisk”

 Liberalisme som “overlapping consensus”
Pluralisme som betingelse
- Mere end én livsdoktrin
(“comprehensive doctrine”).
- Kilden til vores forskellige
opfattelser af det gode.
- Kan være religiøs,
ideologisk, etnisk, ovs..
Repræsentativt demokrati,
individuelle rettigheder
Fornuft (“reasonableness”)
- Forskellig fra “rationel” og
“rationalitet.”
- Defineret ved kravet om
“generalitet” og “reciprocitet” (“constitutional essentials”).
(som i Kant).
Et politisk retfærdighedsbegreb
- Afgrænset til grundloven
- Definerer rækken af
institutioner der vil gør det
muligt for borgerne at leve i
følge deres egen opfattelse af
“det gode.”
Politisk retfærdighed
Jürgen Habermas:

• 1929 -- .

• Sammen med Rawls anses Habermas for at være en af de

vigtigste politiske filosofer i det 20.-århundrede; opvokset
under 2. verdenskrig og uddannet i vest-Tyskland;
professor på Goethe-Universität Frankfurt; forbundet med
2. generations ”Frankfurterskole”; som hos Rawls er målet
at udvikle en teori om retfærdighed, der tillader
mennesker med forskellige baggrunde af leve sammen i
fred og orden.

• Blandt de vigtigste værker er Theorie des kommunikativen

Handelns (1981) og Faktizität und Geltung (1992).

Nazi-Tyskland Frankfurterskolen Kant

 Habermas’ kritik af den ”rene” liberale model

Det handler om politik…

”Ifølge den liberale opfattelse er politik principielt en kamp om positioner, der giver adgang
til at disponere over administrativ magt. Den politiske menings- og viljesdannelsesproces i
offentligheden og parlamentet er bestemt af konkurrencen mellem strategisk handlende
kollektive aktører om at bevare eller erhverve magtpositioner. Resultatet måles af borgernes
samtykke til personer og programmer, således som det kvantificeres gennem
stemmeafgivningen. Med deres stemme giver vælgerne udtryk for deres præferencer. De
afgørelser, som de træffer ved et valg, har samme struktur som de valghandlinger,
resultatorienterede markedsdeltagere foretager. De licentierer adgangen til magtpositioner,
og de politiske partier strides om disse med samme resultatorienterede indstilling som
markedsdeltagerne. Inputtet af stemmer og outputtet af magt svarer til samme mønster for
strategisk handlen” (Habermas, ”Tre Normative Modeller for Demokratiet,” p. 47).

Fragmentering Bureaukratisering Markedsliggørelse

Rawls’ konsensus undermineres af den liberale politikforståelse

 Habermas’ tredje model: et alternativ?

Skaber intersubjektive relationer baseret på

gensidig anerkendelse; medborgere

Diskurs- Deliberativt
teorien demokrati

Skaber rammerne for den herredømmefri

samtale; institutionalisering

Den herredømmefri samtale: Den demokratiske proces:

• Sandhed i den objektive verden • Offentlighed

• Rigtighed i den sociale verden • Retssamfund
• Vederhæftighed/konsensus • Uafhængig af økonomiske interesser

Politisk proces integrerer konsensus og pluralisme

Demokrati, pluralisme, og magtens allestedsnærvær

Indflydelse

Vold Autoritet

Magt
Tvang Kraft

Manipulation